Forside

 

Joachim Svensson © All Rights Reserved.

Joachim Svensson © All Rights Reserved.

Nyheder:

 

17/8-17

TID SAMME DAG

FOR AKUT OPSTÅET SYGDOM

 

Fra 1. september 2017 indfører vi mulighed for at henvende sig med akut opstået sygdom.

 

På alle hverdage kan du møde op mellem 9.00 og 11.00 og blive set af en læge uden forudgående aftale. Man bliver set af lægen efter “først til mølle”-princippet, og det er ikke muligt at vælge, hvilken læge man ønsker at blive tilset af. Der vil naturligvis kunne være ventetid – det kan ikke undgås. I behøver selvfølgelig ikke at ringe først…

 

“Læge-drop-in” er kun til korte konsultationer og ikke til attester eller udredning af længerevarende sygdom. Dér skal I fortsat ringe, så vi kan visitere Jer til en tid.

 

Der er fortsat mulighed for at bestille medicin og tid enten på tlf. 62631010 i tidsrummet 9.00 til 11.30 på alle hverdage eller over www.lægevejen.dk

 

Samtidig indfører vi mulighed for at møde op hos en af vores sygeplejersker til blodprøver, EKG m.v. bestilt af lægerne i klinikken eller fra sygehus/specielæge. Endvidere kan øvre luftvejssymptomer såsom halssmerter, hoste varetages af sygeplejerske. Det vil foregå i tidsrummet kl. 8.30 til 11.00 alle hverdage.

 

Med Venlig Hilsen

Brobylægerne

 

 

 

________________________________________________________________________

 

 

14/9-16

Ny udvidelse af klauseret tilskud for Prevenar 13:

- Sundhedsstyrelsen meddelte i August 2015, at Prevenar 13 havde fået tildelt klauseret tilskud til personer med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), der er ældre end 65 år eller har nedsat lungefunktion med FEV1 på mindre end 40%, uanset alder.

 

Nu har sundhedsstyrelsen igen udvidet det klauserede tilskud, til også at omfatte patienter, over 65 år, som lider af kronisk hjertesvigt. Tilskuddet til kronisk hjertesvigtspatienter over 65 år træder i kraft mandag den 15. august 2016.

 

 

 

________________________________________________________________________

 

 

Afhængighedsskabende medicin herunder:

sove-, beroligende-,

samt stærke smertestillende medicin

 

kan IKKE bestilles over hverken lægevejen.dk eller via mail fremover.

Disse bestillinger vil fremover blive slettet uden der sendes besked herpå.

 

Det kræver jfr. retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen personligt fremmøde i praksis, hvilket vi naturligvis vil følge.

 

Det skal i øvrigt bemærkes at der ikke kan sendes mail vedr. bestilling af tider.

 

Mvh Brobylægerne

 

 

Ordination af vanedannende medicin foregår således :

  • Ordination sker ved fremmøde i lægepraksis
  • Konsultation sker hos en af vores sygeplejersker
  • En læge skal altid godkende alle recepter efterfølgende
  • Ordination sker for ca. 1 måned ad gangen
  • Ordination må ikke ske efter telefonisk eller elektronisk henvendelse
  • Alle patienter skal mindst have én konsultation hos deres læge årligt vedr. denne ordinationstype

 

 

 

___________________________________________________________________

 

 

 

Brobylægerne foretager i øjeblikket en tilfredshedsundersøgelse. Vi vil derfor bede patienter til klinikken om at bruge to minutter på at besvare nedenstående spørgeskema:

 

 

 

 

________________________________________________________________________

 

 

 

 

Velkommen til Brobylaegerne.dk

 

Her på hjemmesiden finder du informationer om telefon- og konsultationstider, adresse, telefonnr., samt nyheder vedrørende dit lægehus

 

Husk sygesikringskort, hver gang du går til lægen!

Lægehuset

Adresse:

Krogsgårdsvej 12

5672 Broby

Telefontid:

Lægerne kan træffes dagligt på telefon mellem kl. 8.00 og 9.00

For tidsbestilling og receptfornyelse kan sekretæren træffes dagligt mellem kl. 9.00 og 11.30.

Vanedannende medicin kan kun bestilles ved fremmøde i praksis.

Konsultation:

mandag 9.00-15.00

Tirsdag 9.00-15.00

Onsdag 9.00-16.30

Torsdag 9.00-15.00

Fredag 9.00-15.00